Om os

Hvordan opstår idéen om BabyLearnLab?

 

LearnLabs "flagskib" er Kompetencehjulskonceptet, som er en helhedsorienteret udviklingsbeskrivelse, der samler nyere anerkendt forskning og teori om børns udvikling i alderen 0-6 år. Udviklingsbeskrivelsen er digitaliseret via hjemmesiden og bruges som vurderingsredskab i flere af landets kommuner som udgangspunkt for et målrettet arbejde med børns udvikling og læring i dagtilbud.

 

På baggrund af, at stadig flere kommuner uddanner deres sundhedsplejersker indenfor ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale) til tidlig opsporing af vanskeligheder i den sociale kontakt hos spædbørn, udvikler LearnLab redskabet "TOM - Tidlig opmærksomhed- og indsatsmodel". "TOM" samler udviklingsbeskrivelsen for de 0-1-årige.

 

Det er denne adgang til "TOM" (forældredelen) som LearnLab fra 1. april 2019 stiller gratis til rådighed for alle forældre i landets kommuner. Forældrene får adgang til ”TOM” med hjælp fra sundhedsplejerskerne. Derfor opstår idéen om BabyLearnLab, der gør forældrene uafhængige af kommunen og til enhver tid selv kan tilgå den viden, de har brug for. Samtidig i form af

en app, der skal blive en langt mere forældrevenlig og inspirerende platform, der altid er lige ved hånden.

 

LearnLab har været i dialog med flere af de kommuner der samarbejdes med, og de er positive stemte over for en danskproduceret app til forældrene. Særligt lægger kommunerne vægt på den måde der igennem små videoklip i app'en vil blive formidlet viden til forældrene. Kommunerne ser denne formidling som en afgørende metode til at fange forældrenes opmærksomhed. Kommunerne ser også app'en som en mulighed for at arbejde mere med forældreinddragelse, men understreger samtidig, at de kun er interesseret, hvis det ikke har nogle økonomiske forpligtelser. Det er også heri at udfordringen begynder at opstå, og derfor at du lige nu sidder og læser med her.

 

 

Hvem er vi?

 

Bag projektet BabyLearnLab står virksomheden LearnLab ApS, som udvikler og tilbyder pædagogiske it-redskaber til sundhedsplejen, dagtilbudsområdet og skoler. LearnLab (tidligere Legetek.dk) blev til i 2006 på baggrund af projektet "Nye briller i det pædagogiske arbejde”, der var støttet af Børne- og Socialministeriet (daværende Familie- og Forbrugerstyrelsen) med 4,8 mio. kr.

 

Resultatet blev, i samarbejde med Professionshøjskolen UCN (tidligere: University College Nordjylland) udviklingen af "Kompetencehjulskonceptet". Ca. 12% af landets børn er i dag så heldige at gå i dagtilbud, hvor det pædagogiske personale løbende følger børnenes udbytte af institutionens læringsmiljø og dermed følger op på, at børnene nu lærer og udvikler det de bør.

 

LearnLab drives af direktør Ethel Hansen, der har mange års erfaring som lærer og forvaltningschef i Aalborg Kommune. Ethel har et stort personligt engagement i virksomheden, og med hende har hun et dedikeret medarbejderhold, som bl.a. består af partner Rikke Hansen, der varetager produkt- og IT udviklingen samt pædagoger med overbygning som cand. pæd.'er.

 

Du er velkommen til at besøge LearnLabs hjemmeside på www.learnlab.dk.

 

Du kan også finde os på både Facebook og LinkedIn:

 

Vores vision

 

LearnLab drives igennem klare og ambitiøse visioner, der på samme måde vil gøre sig gældende for BabyLearnLab:

 

  • At børn får de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og lære straks fra fødslen og bliver så dygtige, de kan
  • At børn udfordres på deres potentiale, så de har livschancerne i behold, når de starter i skole
  • At børn med udfordringer af enhver art opdages tidligt og får den tidlige indsats, der er afgørende for barnets udvikling
  • At forskning og teori bliver synlig, omsættes og anvendes 
  • At effektivisere og systematisere adgang til viden og gøre den let tilgængelig

 

 

BabyLearnLab